Praktisk·7 min læsetid·Opdateret 15. juli 2026

Vildtindberetning: sådan indberetter du dit vildtudbytte

Komplet guide til vildtindberetning i Danmark - hvorfor, hvornår og hvordan. Deadline 31. marts, login med MitID og konsekvenser ved manglende indberetning.

Kronkalv som eksempel på vildt, der skal registreres i den årlige vildtudbytteindberetning
Kronkalv som eksempel på vildt, der skal registreres i den årlige vildtudbytteindberetning

Hvis du har indløst jagttegn og har tilladelse til at gå på jagt, skal du som hovedregel indberette dit vildtudbytte senest 31. marts i det efterfølgende jagtår. Indberetningen er en betingelse for at kunne betale for næste jagttegn, men en overskredet frist er ikke i sig selv det samme som en automatisk bøde eller politianmeldelse.

Hvorfor skal du indberette?

Vildtindberetning tjener to formål:

1. Lovkrav for at beholde jagttegn

Det er et direkte lovkrav at indberette dit vildtudbytte før du kan indløse jagttegn for det kommende jagtår. Uden indberetning får du ikke nyt jagttegn - så enkelt er det.

2. Datagrundlag for dansk vildtforvaltning

Dine indberetninger indgår i den nationale vildtudbyttestatistik, som rummer data tilbage til 1941. Statistikken bruges blandt andet af:

  • Styrelsen og DCE/Aarhus Universitet til at vurdere bestandenes udvikling
  • Vildtforvaltningsrådet til at indstille nye jagttider ved kommende revisioner
  • Politikere der træffer beslutninger om regulering og jagtlovgivning
  • Forskere der analyserer klima-, sygdoms- og landbrugs-effekter på vildtbestande

Vildtudbyttet kan ikke alene opgøre en bestands størrelse, men lange tidsserier er et vigtigt supplement til andre undersøgelser, når myndigheder og forskere vurderer udviklingen.

Hvad skal indberettes?

Alle nedlagte stykker vildt - uanset metode:

  • Almindelig jagt - rådyr, hjortevildt, ænder, fasaner, harer osv.
  • Regulering - mårhund, ræv uden for jagttid, kragefugle, mink osv.
  • Ungdyr og kalve separat (ikke som 'voksent')
  • Han og hun opdelt hvor relevant (rådyr: råbuk og rå)

OBS: Selvom du intet nedlagde i året, skal du stadig indberette nul. Det er en aktiv handling der bekræfter at du var jagttegnshaver men enten ikke jagede eller ikke fik noget.

Deadline: 31. marts

Indberetningsfristen er 31. marts i det efterfølgende jagtår. Hvis du er omfattet af kravet, skal indberetningen være registreret, før du kan betale jagttegnsafgiften for det nye jagtår.

Hvad sker der hvis du glemmer 31. marts?
Du kan ikke betale for det nye jagttegn, før den manglende indberetning er foretaget. For indehavere af jagtriffel eller ammunition er det særligt vigtigt, fordi jagttegnet skal være betalt inden 1. april; manglende fornyelse kan medføre, at politiet tilbagekalder våbentilladelsen. Bekendtgørelsen fastsætter ikke en automatisk bøde på et bestemt beløb alene for den forsinkede vildtindberetning.

Praktisk anbefaling: før løbende jagtjournal eller indberet løbende på Mit Jagttegn. Det forhindrer den klassiske 'marts-panik', hvor mange jægere skal forsøge at huske et helt års nedlæggelser.

Indberet på Mit Jagttegn

Officiel portal fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø:

  • Login: MitID på mitjagttegn.dk
  • Format: Web-baseret formular, tilgængelig fra computer og telefon
  • Indberetning per gang: Du kan løbende tilføje vildt gennem sæsonen eller indtaste alt på én gang
  • Andre funktioner: Indløsning af jagttegn og tilmelding til prøver

Sådan indberetter du - trin for trin

Den præcise visning kan ændre sig, men hovedforløbet på Mit Jagttegn er:

  1. Gå til mitjagttegn.dk
  2. Klik Log på og bekræft med MitID
  3. Vælg fanen 'Vildtudbytteindberetning'
  4. Tilføj en linje per vildtart: vælg art, indtast antal, evt. køn/aldersklasse, kommune
  5. Gennemgå oplysningerne og afslut indberetningen efter portalens anvisninger

Hele processen tager 5-15 minutter for en typisk hobbyjæger med 20-50 nedlæggelser per sæson.

Specielle tilfælde

Nul-indberetning (intet vildt nedlagt)

Hvis du havde gyldigt jagttegn men intet jagede eller intet nedlagde, skal du stadig indberette. I Mit Jagttegn er der en 'Ingen nedlæggelse' eller 'Nul-indberetning' option - tjek den og afslut.

Manglende nul-indberetning behandles juridisk identisk med manglende indberetning - jagttegnet fornyes ikke.

Gæstejæger eller lejet jagt

Når du jager som gæst hos andre eller på et lejet terræn: du indberetter selv det du har nedlagt under dit eget jagttegn. Værten indberetter ikke for dig.

Hvis I er flere jægere på samme drevne jagt og deler udbytte (klassisk eksempel: fællesjagt hvor afslutningen sker som lotteri-trækning af individuelle dyr), indberetter den jæger der formelt får dyret tildelt. Aftal på forhånd hvem der har det formelle skudansvar.

Schweissarbejde for andre jægere

Hvis du fungerer som schweisshund-fører og hjælper med eftersøgning af en anden jægers sårede vildt, er det den oprindelige skytte - ikke dig - der skal indberette dyret. Det er hans eller hendes udbytte, uanset om du afgav fangskuddet under eftersøgningen.

Faldvildt og eftersøgning

Indberetningskravet omfatter vildt nedlagt ved jagt eller regulering. Faldvildt og dyr aflivet som led i en myndigheds- eller schweissopgave kan følge andre registreringsgange; brug kategorierne og vejledningen på Mit Jagttegn, eller spørg styrelsen, hvis situationen ikke passer i formularen.

Privatlivs- og data-spørgsmål

Dine indberetninger er ikke offentligt tilgængelige på personniveau. Det betyder:

  • Naboer, andre jægere eller offentligheden kan ikke se dine specifikke nedlæggelser
  • Aggregerede data publiceres på fauna.au.dk - men kun på kommune- eller landsplan
  • Dine egne historiske data kan du selv se under Mit Jagttegn
  • Den ansvarlige styrelse behandler indberetningen; forskningsbrug og videregivelse følger de gældende dataregler

Tjekliste op til deadline

  1. Midt i marts: Tjek at dit MitID er gyldigt (forny i god tid hvis det udløber)
  2. Saml dine notater fra året - mange bruger en kombination af jagtdagbog og foto-dokumentation
  3. Log på Mit Jagttegn
  4. Indberet vildtudbyttet - hver art og eventuelt køn og alder
  5. Indløs det kommende jagttegn, når betaling er åbnet på Mit Jagttegn
  6. Bekræft betaling med Dankort eller bankoverførsel
  7. Tjek at jagttegnet er udstedt - du får besked via Mit Jagttegn

Hvad sker der efter du har indberettet?

Dine data går igennem en automatiseret proces:

  1. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samler indberetningerne
  2. DCE/Aarhus Universitet validerer og analyserer dataene
  3. Vildtudbyttestatistik publiceres i aggregeret form
  4. Vildtforvaltningsrådet bruger statistikken til at indstille evt. ændringer i jagttider
  5. Forskere bruger dataserien til at analysere langtids-trends (data tilbage til 1941)

Du kan selv tilgå hele den historiske vildtudbytte-statistik på fauna.au.dk - se hvor mange harer der blev nedlagt i din kommune i 1955, sammenlignet med 2024.

Praktiske tips

To gode tilgange afhængigt af hvordan du foretrækker at organisere det:

Tilgang 1: Løbende indberetning

Tilføj vildt løbende på Mit Jagttegn. Det er nemmere at huske én nedlæggelse end en hel sæson og mindsker risikoen for fejl ved fristen.

Tilgang 2: Jagtjournal + alarm

Før en fysisk eller digital jagtjournal hvor du noterer dato, art, køn, alder, terræn og evt. våben/skudafstand for hver nedlæggelse. Sæt en kalender-alarm i din telefon til 15. marts hvert år - to uger før deadline giver tid til at fikse uventede problemer (glemt MitID, login-problemer, manglende noter). Indberet så alle årets nedlæggelser på én gang ud fra journalen.

Yderligere gode vaner:

  • Tag billeder af nedlagt vildt med smartphone - EXIF-data (tidspunkt + GPS) er backup hvis du senere er i tvivl
  • Lav indberetningen sammen med en jagtkollega hvis I sidder side om side og tjekker hinandens data - I fanger fejl hos hinanden
  • Gem kvittering - efter indberetning får du en bekræftelse via Mit Jagttegn. Screenshot eller print er trygt i tilfælde af tvist

Relateret indhold

Kilder

Ofte stillede spørgsmål