Forskellen på jagt og regulering

Mange jægere - også erfarne - kan komme i tvivl om hvornår noget er jagt og hvornår det er regulering. Forskellen handler ikke om handlingen (det er det samme gevær mod det samme dyr), men om hvornår og hvorfor dyret nedlægges.

Hurtig sammenligning

Jagt - kun i jagttid

Almindelig jagt er reguleret af Jagttidsbekendtgørelsen (BEK 974 af 17/06/2020). Den fastsætter for hver vildtart en specifik periode hvor jagt er tilladt - fx råbukken 16. maj - 15. juli og igen 1. oktober - 31. januar.

Du må gå på jagt med dit jagttegn så længe arten har åben jagttid, du har lov til at færdes i terrænet (eget terræn, lejet jagt, eller jagtforeningens), og du overholder dagstider (typisk fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang for fugle og storvildt).

Regulering - uden for jagttid

Regulering er en lovhjemmel til at nedlægge vildt UDEN for den almindelige jagttid - typisk fordi arten gør skade eller fordi den ikke bør være i den danske natur. Hjemlet i Bekendtgørelse om vildtskader (BEK 1408 af 03/10/2022).

Regulering falder i tre kategorier:

1. Invasive arter

Arter der ikke hører hjemme i den danske natur og som truer hjemmehørende dyreliv enten ved konkurrence om ressourcer, prædation på sårbare arter, eller spredning af sygdomme. De er optaget på EU's liste over invasive arter af unionsbetydning (forordning 1143/2014 og senere ændringer).

Konkrete arter i Danmark: mårhund, mink, vaskebjørn, bisamrotte, sumpbæver, nilgås. Senest tilkom sikahjort og sikahind i juli 2025 (EU 2025/1422).

Reguleringen hjemles primært i §8 i Bekendtgørelse om vildtskader. Reglerne er bevidst meget liberale - hensigten er at bekæmpe arterne effektivt:

• Mårhund (§8 stk. 3): Direkte ret for jagttegnshavere til at regulere med skydevåben hele døgnet, hele året. Mårhund er den ENESTE pattedyr-art hvor regulering tillades om natten med skydevåben - en særstatus grundet dens skadelige indflydelse på jordrugende fugle. Termiske kikkerter må anvendes til lokalisering, ikke som sigtemiddel på rifler.
• Mink, vaskebjørn, bisamrotte, sumpbæver (§8 stk. 1): Fri ret med skydevåben og fælder hele året, fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Fælder skal tilses morgen og aften (eller via SMS-enhed).
• Nilgås (§8 stk. 1): Fri ret hele året, samme dagstider som ovenfor. Ofte forveksles med almindelig grågås - identifikation kritisk inden skud.
• Sika (siden EU 2025/1422): Bestandene i Jylland skal nu håndteres efter de samme principper som andre invasive arter. Praktiske regler er under udvikling i Naturstyrelsen.

Krav til alle der regulerer invasive: Gyldigt jagttegn, tilladelse til at færdes på arealet (egen jord eller skriftlig tilladelse fra ejer), og indberetning til Naturstyrelsens vildtudbytte-register efter nedlæggelse. Ingen separat regulerings-tilladelse fra myndighed - retten er direkte i bekendtgørelsen.

2. Skadevoldende arter

Hjemmehørende arter der kan volde betydelig skade på jagt, vildtopdrætning, fiskeri, landbrug eller anden ejendom. I modsætning til invasive arter er reguleringen her typisk betinget - kræver konkret skadesproblem og ofte myndighedstilladelse.

Det er en bredt sammensat gruppe med meget forskellige regler per art:

• Ræv (§5): Har almindelig jagttid 1. september - 31. januar, men kan reguleres uden for jagttid ved konkret skadesituation - fx hvis ræven tager høns, beskytter en truet redekoloni, eller volder skade på vildtopdrætning. I de fleste tilfælde kræves anmeldelse til kommunen før regulering påbegyndes.
• Husmår, stenmår (§6): Anmeldelse-baseret regulering. Husmår har 1. oktober - 31. januar som almindelig jagttid (siden 2020), men kan reguleres på bygninger og bag tagsten hele året efter anmeldelse. Specifik regel om at hvalpe ikke må adskilles fra moder før 1. september.
• Krage, husskade (§13): Tilladelse fra Naturstyrelsen. Typisk til rede-ødelæggelse i marker eller beskyttelse af æglæggende fugle. Op til 14 individer pr. tilladelse, perioder typisk 1. marts - 30. juni.
• Sølvmåge (§15): Tilladelse fra Naturstyrelsen. Specifikt for kolonier i kystområder, særligt beskyttelse mod ynglende terner og småmåger. Æg-oliering 1/4 - 31/7, unger 16/4 - 31/8.
• Råge (§12): Tilladelse fra Naturstyrelsen. Fem differentierede situationer: marker (1/7-30/9), kolonier før æglægning (15/1-15/3), unger i kolonier (1/5-15/6), unger på marker (1/5-30/6), og erhvervsgartnerier (hele året).
• Skarv (§14): Tilladelse fra Naturstyrelsen. Syv specifikke formål primært knyttet til fiskeri-beskyttelse (bundgarn, vandrefisk, dambrug). Forvaltningen følger Miljøstyrelsens Forvaltningsplan for skarv 2022.

Praktisk: sådan får du en tilladelse. Skriftlig ansøgning til Naturstyrelsen via dit lokale center med beskrivelse af skadesproblemet, det berørte areal, antallet du forventer at regulere, og perioden. Naturstyrelsens vildtkonsulenter kan vejlede inden ansøgning. Sagsbehandling tager typisk 2-4 uger.

3. Bestandsregulering

Når en bestand vokser så meget at den volder skade på miljø, landbrug eller folkesundhed, kan myndighederne iværksætte bestandsregulering. Det handler ikke om arten (hjemmehørende eller invasiv) eller om en konkret skadesituation som ved skadevoldende arter - det handler om aktivt at holde bestanden nede.

Vildsvin er det mest aktuelle eksempel i Danmark. Bestanden er holdt under streng kontrol af én primær grund: risikoen for afrikansk svinepest der ville kunne ødelægge dansk svineavl (en industri på ~30 mia. kr. årligt). En enkelt smittet vildsvin kunne udløse eksport-forbud fra tredjelande.

Regulering hjemles primært i §29 (Bekendtgørelse om vildtskader):

• Vildsvin-orne og so/grise (§29): Begge køn/aldersklasser har almindelig jagttid (orne 1/9-31/1, so/grise 1/10-31/1), men uden for jagttid kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering, herunder anvendelse af kunstigt lys, motorkøretøj og natkikkerter - en udvidelse fra almindelig jagt-praksis.
• Forvaltningsplan for vildsvin: Naturstyrelsen koordinerer en national indsats med fokus på Sønderjylland (grænseområdet). Strategien er at holde dansk bestand under fastsat tærskel.
• Vildsvin-hegn langs den dansk-tyske grænse blev opført 2018-2019 specifikt for at hindre vildsvin-indvandring og dermed beskytte svineavlen.

Andre potentielle bestandsregulerings-arter inkluderer i fremtiden eventuelt kronvildt i overpopulerede områder, men nuværende praksis er at sådanne situationer typisk håndteres via lokale jagttidsændringer i bekendtgørelsen (Bilag 2-3) frem for som regulering.

Hvem må regulere?

Det varierer kraftigt fra art til art:

• Fri ret (kun jagttegn kræves): mårhund, mink, vaskebjørn, bisamrotte, sumpbæver, nilgås - reguleres hele året af enhver jagttegnshaver på egen jord eller jord med tilladelse
• Anmeldelse: ræv (i visse situationer), husmår - skriftlig anmeldelse til myndighed før påbegyndelse
• Tilladelse fra Naturstyrelsen: krage, husskade, sølvmåge, råge, skarv, vildsvin - kræver konkret skriftlig tilladelse til specifikt formål og periode

Hvornår skal du bruge hvilket regelsæt?

Praktisk eksempel: Det er februar og du ser en ræv på din ejendom. Ræv har jagttid 1. september - 31. januar. I februar er rævejagt LUKKET, men ræv kan reguleres efter §5 i vildtskadebekendtgørelsen hvis den fx tager høns eller forstyrrer æglæggende fugle - så skal du anmelde reguleringen først.

Sammenligning: Du ser en mårhund samme dag. Mårhunden har ingen almindelig jagttid - den må reguleres hele året, hele døgnet, af alle jagttegnshavere (BEK 1408 §8). Du skyder og indberetter til Naturstyrelsens vildtudbytte-register.

Hvor finder du de specifikke regler?

Vores regulerings-oversigt viser de konkrete betingelser for alle relevante arter, verificeret mod den seneste bekendtgørelse. Ved tvivl: kontakt din lokale Naturstyrelse-vildtkonsulent.

Kilder

• BEK 974 af 17/06/2020 - Jagttidsbekendtgørelsen
• BEK 1408 af 03/10/2022 - Bekendtgørelse om vildtskader
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Regulering