Forskellen på jagt og regulering

Mange jægere - også erfarne - kan komme i tvivl om hvornår noget er jagt og hvornår det er regulering. Forskellen handler ikke om handlingen (det er det samme gevær mod det samme dyr), men om hvornår og hvorfor dyret nedlægges.

Hurtig sammenligning

Jagt - kun i jagttid

Almindelig jagt er reguleret af Jagttidsbekendtgørelsen (BEK 470 af 17/05/2024). Den fastsætter for hver vildtart en specifik periode hvor jagt er tilladt - fx råbukken 16. maj - 15. juli og igen 1. oktober - 31. januar.

Du må gå på jagt, når arten har åben jagttid, du har jagtret eller ejerens tilladelse, og jagttegn, skydeprøve, våben og øvrige vilkår er i orden. Hovedreglen er solopgang til solnedgang; ænder og gæs har den særlige tid 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, mens husskade og krage må jages fra 1 time før solopgang til solnedgang. Lokale kronvildtregler kan afvige.

Regulering - uden for jagttid

Regulering er nedlæggelse eller ombringelse efter vildtskadebekendtgørelsen (BEK 1408 af 03/10/2022). Den bruges bl.a. til at afværge skade, beskytte flora og fauna, mindske smitterisiko eller bekæmpe invasive arter. Regulering kan derfor også foregå i en arts jagttid; det afgørende er hjemlen og formålet, ikke kun datoen.

Regulering falder i tre kategorier:

1. Invasive arter

Arter på EU-listen over invasive arter af unionsbetydning er omfattet af §8 gennem bekendtgørelsens dynamiske henvisning. Bestemmelsen omfatter også undslupne pelsdyr, herunder mink, uafhængigt af minkens kommende EU-listning.

Eksempler i Danmark: mårhund, vaskebjørn, bisamrotte, sumpbæver, nilgås og sika. Sika kom på EU-listen 7. august 2025. Amerikansk minks EU-listning er udskudt til august 2027, men undslupne mink må allerede reguleres efter de danske regler.

Reguleringen hjemles primært i §8 i Bekendtgørelse om vildtskader. Reglerne er bevidst meget liberale - hensigten er at bekæmpe arterne effektivt:

• Mårhund og vaskebjørn (§8 stk. 3): Kan reguleres med skydevåben hele året og hele døgnet. Håndholdt termisk eller lysforstærket kikkert må bruges til lokalisering; på anlagte foderpladser må lysforstærkende, men ikke termiske, sigtemidler bruges på riflet våben.
• Mink, bisamrotte, sumpbæver og sika (§8): Kan reguleres hele året. Pattedyr må med skydevåben reguleres fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang; natregulering kræver en særskilt tilladelse efter §27.
• Nilgås (§8): Kan reguleres hele året. Som fugl må den reguleres med skydevåben fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

Fælles krav: Ejeren eller brugeren af ejendommen beslutter, om der skal reguleres, og kan bemyndige en jagtlejer eller anden jagttegnsindehaver til at udføre det. Den udførende skal have gyldigt jagttegn og være 18 år, eller være under 18 med gyldigt jagttegn og ledsaget af en voksen jagttegnshaver. Nedlagt vildt medregnes i den årlige vildtudbytteindberetning.

2. Skadevoldende arter

Hjemmehørende arter der kan volde betydelig skade på jagt, vildtopdrætning, fiskeri, landbrug eller anden ejendom. I modsætning til invasive arter er reguleringen her typisk betinget - kræver konkret skadesproblem og ofte myndighedstilladelse.

Det er en bredt sammensat gruppe med meget forskellige regler per art:

• Ræv (§5 og §26): Har almindelig jagttid 1. september - 31. januar. §5 giver adgang uden myndighedstilladelse i nøje beskrevne situationer og perioder; andre forårs-situationer efter §26 kræver tilladelse fra Naturstyrelsen.
• Husmår og ilder (§4): Husmår har ingen almindelig jagttid. I de situationer, der er beskrevet i §4, kan arterne reguleres uden forudgående tilladelse hele året i indhegninger, bygninger og pelsdyrfarme; fælder inden for 10 meter og skydevåben inden for 25 meter.
• Husskade (§16) og krage (§17): Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering med skydevåben og fælder 1. februar - 15. april, når arterne skader markafgrøder eller den øvrige fauna. Krage kan desuden reguleres hele året med tilladelse i bestemte erhvervsgartnerier m.v.
• Sølvmåge (§15): Tilladelse fra Naturstyrelsen. Specifikt for kolonier i kystområder, særligt beskyttelse mod ynglende terner og småmåger. Æg-oliering 1/4 - 31/7, unger 16/4 - 31/8.
• Råge (§12): Tilladelse fra Naturstyrelsen. Fem differentierede situationer: marker (1/7-30/9), kolonier før æglægning (15/1-15/3), unger i kolonier (1/5-15/6), unger på marker (1/5-30/6), og erhvervsgartnerier (hele året).
• Skarv (§14): Tilladelse fra Naturstyrelsen. Syv specifikke formål primært knyttet til fiskeri-beskyttelse (bundgarn, vandrefisk, dambrug). Forvaltningen følger Miljøstyrelsens Forvaltningsplan for skarv 2022.

Praktisk: sådan får du en tilladelse. Ansøgningen indgives digitalt til Naturstyrelsen via Virk.dk og skal bl.a. beskrive art, præcis lokalitet, periode, metode, årsag og afværgeforanstaltninger. En kopi af tilladelsen skal medbringes under reguleringen, og resultatet skal normalt indberettes senest 4 uger efter tilladelsesperiodens udløb.

3. Bestandsregulering

Når en bestand vokser så meget at den volder skade på miljø, landbrug eller folkesundhed, kan myndighederne iværksætte bestandsregulering. Det handler ikke om arten (hjemmehørende eller invasiv) eller om en konkret skadesituation som ved skadevoldende arter - det handler om aktivt at holde bestanden nede.

Vildsvin er et centralt eksempel i Danmark. Indsatsen skal bl.a. mindske risikoen for afrikansk svinepest og forhindre en fritlevende bestand i at etablere sig.

Reguleringen følger §7 i vildtskadebekendtgørelsen:

• Vildsvin (§7): Må reguleres hele året og hele døgnet uden forudgående myndighedstilladelse. Kunstigt skjul, beskydning ved foderplads og kunstigt lys er udtrykkeligt tilladt efter bestemmelsen.
• Etisk hensyn: Diegivende søer bør efter bekendtgørelsen ikke skydes, før grisene er skudt.
• Vildsvin-hegn langs den dansk-tyske grænse blev opført 2018-2019 specifikt for at hindre vildsvin-indvandring og dermed beskytte svineavlen.

Andre potentielle bestandsregulerings-arter inkluderer i fremtiden eventuelt kronvildt i overpopulerede områder, men nuværende praksis er at sådanne situationer typisk håndteres via lokale jagttidsændringer i bekendtgørelsen (Bilag 2-3) frem for som regulering.

Hvem må regulere?

Det varierer kraftigt fra art til art:

• Uden myndighedstilladelse: bl.a. mårhund, mink, vaskebjørn, bisamrotte, sumpbæver, nilgås og vildsvin - men kun efter ejerens eller brugerens beslutning og med de artsbestemte vilkår
• Uden forudgående myndighedstilladelse: bl.a. husmår og ilder i de konkrete §4-situationer, når ejeren eller brugeren har besluttet reguleringen
• Tilladelse fra Naturstyrelsen: bl.a. krage, husskade, sølvmåge, råge og skarv - kræver konkret tilladelse til et angivet formål, område og tidsrum

Hvornår skal du bruge hvilket regelsæt?

Praktisk eksempel: Det er februar og du ser en ræv på din ejendom. Ræv har jagttid 1. september - 31. januar. I februar er almindelig rævejagt lukket, men §5 giver adgang til regulering i bestemte skadesituationer og områder. Uden for de direkte §5-situationer kan en tilladelse efter §26 være nødvendig.

Sammenligning: Du ser en mårhund samme dag. Hvis ejeren eller brugeren har besluttet regulering og du er bemyndiget, kan den reguleres hele året og hele døgnet med skydevåben efter §8. Den medregnes i din årlige vildtudbytteindberetning.

Hvor finder du de specifikke regler?

Vores regulerings-oversigt viser de konkrete betingelser for alle relevante arter, verificeret mod den seneste bekendtgørelse. Ved tvivl: kontakt din lokale Naturstyrelse-vildtkonsulent.

Kilder

• BEK 470 af 17/05/2024 - Jagttidsbekendtgørelsen
• BEK 1408 af 03/10/2022 - Bekendtgørelse om vildtskader
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Regulering