Hvor må jeg skyde mårhund i Danmark?

På et areal, hvor ejeren eller brugeren har besluttet reguleringen, og hvor du har den nødvendige bemyndigelse og ret til at færdes. Du skal have gyldigt jagttegn og opfylde de almindelige våben- og sikkerhedskrav. §9 giver mulighed for regulering hele året og hele døgnet med skydevåben; samme døgnregel gælder vaskebjørn.

Skal jeg have særlig tilladelse til at regulere mårhund?

Der kræves ikke en forudgående myndighedstilladelse til selve §9-reguleringen. Ejeren eller brugeren af arealet skal træffe beslutningen, og regulering med fælde eller våben samt aflivning kræver den nødvendige jagtretlige adgang. Selve fældetilsynet kan udføres af en anden person efter myndighedens vejledning. Særlige metoder, som ikke allerede er tilladt i §9, kan kræve særskilt tilladelse.

Må jeg bruge termisk kikkert til mårhund?

Ja. Håndholdt termisk kikkert må bruges til lokalisering ved regulering af mårhund og vaskebjørn. Termiske sigtemidler på rifler er derimod ikke omfattet af den direkte adgang i §9; på en anlagt foderplads nævner bestemmelsen lysforstærkende sigtemidler. Brug derfor kun et sigtemiddel og andre hjælpemidler, der udtrykkeligt er lovlige i den konkrete situation.

Hvad er en foderplads til mårhund?

En anlagt foderplads er en fast plads, hvor lovlig udfodring bruges til at tiltrække mårhund til en kendt og sikker skudposition. §9 tillader udfodring og beskydning tæt ved foderpladsen, men regler om agntype, animalske biprodukter og smitterisiko skal også overholdes.

Hvor ofte skal jeg tilse en mårhund-fælde?

Mindst to gange dagligt - morgen og aften. Alternativt kan du installere en SMS-sender eller elektronisk overvågning der notificerer ved udløsning og sender statusbeskeder. Det er lovkrav for at minimere stress og lidelse hos fangne dyr.

Hvad gør jeg hvis en mårhund i min fælde har halsbånd?

Halsbånd indikerer at det er et dyr med peilesender i Naturstyrelsens overvågningsprogram. Afliv IKKE dyret. Kontakt straks Naturstyrelsen via deres lokale center eller en vildtkonsulent. Mårhunde med peilesender hjælper myndighederne med at kortlægge bevægelser og familieflokke.

Skal jeg indberette nedlagte mårhunde?

Ja. Mårhunde, der nedlægges ved regulering - også efter fældefangst - skal med i den årlige vildtudbytteindberetning for den jagttegnshaver, der er omfattet af kravet. En registrering i andre arts- eller observationssystemer erstatter ikke den officielle indberetning.

Regulering·9 min læsetid·Opdateret 5. september 2026

Mårhund-bekæmpelse i praksis: fælder, foderpladser og natjagt

Planlagt indholdskontrol: 1. november 2026.

Sådan kommer du i gang med mårhund-bekæmpelse i Danmark - tre metoder, lovgrundlag, foderpladser, termisk udstyr og indberetning trin for trin.

Mårhund i dansk natur - invasiv art der kan reguleres hele året efter særregler

På 30 sekunder

→Lovgrundlag: §9 i vildtskadebekendtgørelsen. Ejeren eller brugeren af arealet kan beslutte helårsregulering. Regulering med fælde eller våben og aflivning kræver den nødvendige jagtretlige adgang; selve fældetilsynet kan udføres af en anden person efter myndighedens vejledning.
→Tre primære metoder: fældefangst, foderplads med skydning og natregulering med håndholdt termisk kikkert til lokalisering.
→Fælder: skal opfylde reglerne om mærkning, mål og tilsyn morgen og aften; elektronisk overvågning kan anvendes på bekendtgørelsens betingelser. Aflivning kræver den nødvendige jagtretlige adgang.
→Optik: håndholdt termisk eller lysforstærket kikkert må bruges til lokalisering. På en anlagt foderplads må et lysforstærkende, men ikke termisk, sigtemiddel bruges på riflet våben.
→Indberetning: nedlagte mårhunde skal med i den årlige vildtudbytteindberetning på Mit Jagttegn.

Mårhunden (Nyctereutes procyonoides) er en invasiv art, som kan være en alvorlig trussel mod sårbare hjemmehørende arter. Den tager blandt andet jordrugende fugle, æg, padder og smådyr. Derfor arbejder myndigheder og jægere med overvågning og bekæmpelse.

Hvorfor bekæmpe mårhund?

Mårhunden stammer oprindeligt fra Østasien og har spredt sig gennem Europa efter udsætninger i det tidligere Sovjetunionen. I Danmark bekæmpes den, fordi den:

Effektiv prædator på jordrugende fugle (viber, lærker, terner, ænder) og deres æg
Formerer og spreder sig effektivt, hvis bestanden ikke begrænses
Stor økologisk fleksibilitet - lever i alle habitater fra skov til vådområde
Sygdomsvektor - kan bære rabies og andre zoonoser
Ofte lever i par, hvilket myndighederne udnytter ved GPS-mærkede såkaldte judasdyr

Den nationale indsats søger at begrænse bestand og spredning, fordi mårhunden er invasiv og kan påvirke hjemmehørende arter. Naturstyrelsen og andre aktører arbejder med overvågning og bekæmpelse; den aktuelle organisering og lokale indsats kan ændre sig over tid.

Lovgrundlag - hurtigt overblik

Mårhund er reguleret via §9, herunder døgnreglen i §9 stk. 3, i Bekendtgørelse om vildtskader (BEK 708 af 27/08/2026). Det giver:

Ejeren eller brugeren af arealet træffer beslutning om reguleringen; regulering med fælde eller våben og aflivning kræver den nødvendige jagtretlige adgang
Skydevåben tilladt hele døgnet for både mårhund og vaskebjørn
Hele året - ingen sæson-begrænsning
Ved aflivning og brug af våben gælder kravene til jagttegn, våben, sikkerhed og ret til arealet fortsat

Læs mere i vores artikel om forskellen på jagt og regulering hvis du vil have det fulde overblik over reguleringskategorier i Danmark.

Metode 1: Fældefangst

Fældefangst er en passiv metode, som kan bruges til målrettet bekæmpelse, når fælden placeres og drives efter bekendtgørelsens krav.

Krav til fælder

Mårhund må fanges i fælde, men aflivningen skal udføres af en person, der opfylder bekendtgørelsens og jagtlovgivningens krav
Fælden skal tilses mindst to gange dagligt - morgen og aften
Alternativt: monter en SMS-sender eller elektronisk overvågning der giver besked ved udløsning og sender status morgen og aften
Fælden skal være tydeligt mærket med de kontaktoplysninger, bekendtgørelsen kræver
Fælden skal opfylde bekendtgørelsens krav til konstruktion, mål og overdækning

Hvor stiller du fælden?

Mårhunden er territoriel og bevæger sig på faste ruter. Placér fælder strategisk:

Langs vandløb, søbredder eller vådområder (mårhundens foretrukne habitat)
Hvor du har observeret spor (mårhundespor minder om en lille hunds, men med længere skridt)
Ved kendt aktivitet ved foderpladser eller fuglekolonier
Tæt på skovkant mod marker - klassisk passagezone

Lokkemad i fælden

Brug kun agn, som er lovlig at udlægge det pågældende sted. Regler om animalske biprodukter, foder og smitterisiko afhænger af agntypen og er ikke udtømmende reguleret af vildtskadebekendtgørelsen.

Vigtigt om agntyper

Kontrollér den aktuelle myndighedsvejledning, før du udlægger kød, slagteaffald eller andre animalske produkter. De tidligere eksempler her på bestemte oste-, afstands- og registreringsregler var for kategoriske.

Metode 2: Foderplads + skydning

En foderplads er en fast lokation hvor du regelmæssigt udlægger mad for at lokke mårhund til en kendt position - så du kan nedlægge den fra et skydetårn eller en skydestige.

Oprettelse af foderplads

Vælg lokationen med sikker skudretning og kuglefang. Pladsen skal ligge på et areal, hvor reguleringen er besluttet og tilladt.
Forbered jorden - åbent område, gerne nær skovkant eller vandløb, hvor mårhund kan tilgå sikkert og du har frit skud.
Brug kun lovlig agn og udfodring, og kontrollér regler om animalske biprodukter og smitterisiko.
Overvåg med vildtkamera - før du bruger tid i skydetårnet, så sørg for at mårhund faktisk besøger pladsen. Vildtkameraet viser også besøgstidspunkter.
Vælg en sikker skudposition - både haglvåben og riflet våben kan anvendes, når våben-, ammunitions- og sikkerhedskravene er opfyldt.

Tilladt udstyr

Skydetårne og skydestiger kan anvendes, når reglerne om jagtmåder og den konkrete reguleringssituation tillader det
Kunstigt skjul og beskydning tæt ved foderplads er omfattet af særreglerne i §9
Håndholdt termisk eller lysforstærket kikkert må bruges til lokalisering af mårhund og vaskebjørn
Lysforstærkende sigtemiddel på riflet våben er kun omfattet ved anlagte foderpladser; termiske sigtemidler er ikke omfattet

Bemærk: Du må ikke regulere mårhund fra motordrevet køretøj uden særskilt tilladelse fra Naturstyrelsen. Ser du en mårhund med halsbånd eller sender, bør du undlade skud og kontakte Naturstyrelsen, fordi den kan indgå i myndighedernes overvågning.

Metode 3: Natregulering med lovligt optisk udstyr

Mårhunden er især aktiv i skumring og om natten. Derfor kan lovligt optisk udstyr være relevant, men der er afgørende forskel på en håndholdt kikkert til lokalisering og et sigtemiddel på våbnet.

Termisk kikkert

Tilladt UDEN forhåndsdispensation til regulering af mårhund og vaskebjørn. Bruges til lokalisering - du scanner terrænet og finder mårhundens varmesignatur.

Termisk kikkert må ikke anvendes som sigtemiddel på rifler efter denne særregel. Den håndholdte termiske kikkert bruges til lokalisering; selve sigtemidlet skal være lovligt i den konkrete situation.

Natsigte (lysforstærkende sigtemiddel)

Vildtskadebekendtgørelsen tillader elektronisk lysforstærkende sigtemidler på riflet våben ved regulering af mårhund og vaskebjørn på anlagte foderpladser. Termiske sigtemidler er udtrykkeligt forbudt efter denne bestemmelse. Regler om erhvervelse og besiddelse af selve udstyret skal desuden være opfyldt.

Kikkert og sigtemiddel er ikke det samme

Skeln mellem en håndholdt kikkert til lokalisering og et sigtemiddel monteret på våbnet. §9 tillader håndholdt termisk og lysforstærket kikkert til lokalisering, men kun lysforstærkende sigtemidler på riflet våben ved anlagte foderpladser. Termiske sigtemidler er ikke tilladt efter særreglen.

Indberetning af vildtudbytte

Mårhunde, der nedlægges ved regulering, skal med i den årlige vildtudbytteindberetning for den jagttegnshaver, der er omfattet af indberetningskravet. Det gælder også dyr, som aflives efter fældefangst.

Indberet via den officielle portal Mit Jagttegn. Du kan føre jagtjournal løbende, men den årlige vildtudbytteindberetning skal være afsluttet senest 31. marts, hvis du er omfattet af kravet.

Registrering på arter.dk eller i Facebook-grupper er IKKE en officiel indberetning og tæller ikke som vildtudbytte.

Praktiske tips fra felten

Vær tålmodig: Besøgsmønstre varierer, og en foderplads giver ikke sikker aktivitet.
Vildtkamera er din ven: Investér i 1-2 vildtkameraer ved hver foderplads. Du sparer mange spildte timer i skydetårnet hvis du ved at mårhunden faktisk er der.
Planlæg efter dokumenteret aktivitet: Brug vildtkamera og sikre observationer i stedet for faste antagelser om tidspunktet.
Lyt efter andre dyr: Mårhund kommer ofte sammen med ræv eller grævling til foderpladser. Hav en strategi for hvad du gør hvis ræven kommer først, eller gem din position til mårhunden.
Samarbejd med naboer: Mårhunde bevæger sig på tværs af skel, så koordination kan gøre indsatsen mere sammenhængende.
Indberet hurtigt: Indberetning samme dag som nedlæggelse er bedste praksis. Det er nemt at glemme - lav det til en vane.

Tilskudsmuligheder

Der har tidligere været forskellige støtteordninger og lokale indsatser omkring mårhundebekæmpelse, men de er ikke permanente. Tjek den aktuelle status hos Naturstyrelsen, SGAV og din lokale jagtforening, før du regner med tilskud til fælder eller andet udstyr.