Hvor må jeg skyde mårhund i Danmark?

På et areal, hvor ejeren eller brugeren har besluttet reguleringen, og hvor du har den nødvendige bemyndigelse og ret til at færdes. Du skal have gyldigt jagttegn og opfylde de almindelige våben- og sikkerhedskrav. §8 giver mulighed for regulering hele året og hele døgnet med skydevåben; samme døgnregel gælder vaskebjørn.

Skal jeg have særlig tilladelse til at regulere mårhund?

Der kræves ikke en forudgående myndighedstilladelse til selve §8-reguleringen. Men ejeren eller brugeren af arealet skal træffe beslutningen, og den udførende jagttegnshaver skal være bemyndiget og opfylde de øvrige krav. Særlige metoder, som ikke allerede er tilladt i §8, kan kræve særskilt tilladelse.

Må jeg bruge termisk kikkert til mårhund?

Ja. Termisk kikkert til lokalisering er tilladt uden forhåndsdispensation til regulering af mårhund og vaskebjørn. Men termisk kikkert må ikke anvendes som sigtemiddel på rifler - du skal bruge almindelig sigte (evt. med rifle-monteret lampe) til selve skuddet.

Hvad er en foderplads til mårhund?

En anlagt foderplads er en fast plads, hvor lovlig udfodring bruges til at tiltrække mårhund til en kendt og sikker skudposition. §8 tillader udfodring og beskydning tæt ved foderpladsen, men regler om agntype, animalske biprodukter og smitterisiko skal også overholdes.

Hvor ofte skal jeg tilse en mårhund-fælde?

Mindst to gange dagligt - morgen og aften. Alternativt kan du installere en SMS-sender eller elektronisk overvågning der notificerer ved udløsning og sender statusbeskeder. Det er lovkrav for at minimere stress og lidelse hos fangne dyr.

Hvad gør jeg hvis en mårhund i min fælde har halsbånd?

Halsbånd indikerer at det er et dyr med peilesender i Naturstyrelsens overvågningsprogram. Afliv IKKE dyret. Kontakt straks Naturstyrelsen via deres lokale center eller en vildtkonsulent. Mårhunde med peilesender hjælper myndighederne med at kortlægge bevægelser og familieflokke.

Skal jeg indberette nedlagte mårhunde?

Ja. Både fældefangede og skudte mårhunde skal med i den årlige vildtudbytteindberetning på Mit Jagttegn . En registrering i andre arts- eller observationssystemer erstatter ikke den officielle indberetning.

Regulering·9 min læsetid·Opdateret 15. juli 2026

Mårhund-bekæmpelse i praksis: fælder, foderpladser og natjagt

Sådan kommer du i gang med mårhund-bekæmpelse i Danmark - tre metoder, lovgrundlag, foderpladser, termisk udstyr og indberetning trin for trin.

Mårhund i dansk natur - invasiv art der kan reguleres hele året efter særregler

Mårhunden (Nyctereutes procyonoides) er en af de mest skadelige invasive arter i den danske natur. Den jager aktivt jordrugende fugle, padder og smågnavere, og kan i tætte bestande forrykke balancen i lokale økosystemer. Derfor er der etableret en national bekæmpelsesindsats - og som jagttegnshaver er du en nøgleaktør.

Hvorfor bekæmpe mårhund?

Mårhunden indvandrede til Danmark fra Tyskland og Polen omkring 2000-2010. Den er karakteriseret ved:

Effektiv prædator på jordrugende fugle (viber, lærker, terner, ænder) og deres æg
Høj reproduktionsrate - hver tæve kan få 6-10 hvalpe pr. år, markant mere end ræven
Stor økologisk fleksibilitet - lever i alle habitater fra skov til vådområde
Sygdomsvektor - kan bære rabies og andre zoonoser
Sociale jægere - jager ofte i par eller mindre flokke

Det nationale mål er at forhindre yderligere spredning til Fyn og Sjælland, og at minimere bestanden i Jylland til et niveau hvor naturlige sårbare arter kan trives. Indsatsen koordineres af Naturstyrelsen i samarbejde med Danmarks Jægerforbund.

Lovgrundlag - hurtigt overblik

Mårhund er reguleret via §8 stk. 3 i Bekendtgørelse om vildtskader (BEK 1408 af 03/10/2022). Det giver:

Ejeren eller brugeren af arealet træffer beslutning om reguleringen og kan bemyndige en jagttegnshaver til at udføre den
Skydevåben tilladt hele døgnet for både mårhund og vaskebjørn
Hele året - ingen sæson-begrænsning
De almindelige krav til jagttegn, våben, sikkerhed og ret til arealet gælder fortsat

Læs mere i vores artikel om forskellen på jagt og regulering hvis du vil have det fulde overblik over reguleringskategorier i Danmark.

Metode 1: Fældefangst

Fælder er den mest passive og effektive metode, særligt om foråret og sommeren hvor mårhunden er mest aktiv på faste ruter.

Krav til fælder

Du skal være fyldt 18 år og have gyldigt jagttegn
Fælden skal tilses mindst to gange dagligt - morgen og aften
Alternativt: monter en SMS-sender eller elektronisk overvågning der giver besked ved udløsning og sender status morgen og aften
Fælden skal være tydeligt mærket med din kontaktinfo og formålet med opstillingen
Fælden skal opfylde bekendtgørelsens krav til konstruktion, mål og overdækning

Hvor stiller du fælden?

Mårhunden er territoriel og bevæger sig på faste ruter. Placér fælder strategisk:

Langs vandløb, søbredder eller vådområder (mårhundens foretrukne habitat)
Hvor du har observeret spor (mårhundespor minder om en lille hunds, men med længere skridt)
Ved kendt aktivitet ved foderpladser eller fuglekolonier
Tæt på skovkant mod marker - klassisk passagezone

Lokkemad i fælden

Brug kun agn, som er lovlig at udlægge det pågældende sted. Regler om animalske biprodukter, foder og smitterisiko afhænger af agntypen og er ikke udtømmende reguleret af vildtskadebekendtgørelsen.

Vigtigt om agntyper

Kontrollér den aktuelle myndighedsvejledning, før du udlægger kød, slagteaffald eller andre animalske produkter. De tidligere eksempler her på bestemte oste-, afstands- og registreringsregler var for kategoriske.

Metode 2: Foderplads + skydning

En foderplads er en fast lokation hvor du regelmæssigt udlægger mad for at lokke mårhund til en kendt position - så du kan nedlægge den fra et skydetårn eller en skydestige.

Oprettelse af foderplads

Vælg lokationen - typisk 50-150 m fra et eksisterende skydetårn eller velkendt skydestation. Skal være på din jord eller jord med tilladelse.
Forbered jorden - åbent område, gerne nær skovkant eller vandløb, hvor mårhund kan tilgå sikkert og du har frit skud.
Udlæg agn regelmæssigt - typisk 1-2 gange ugentligt. Vær konsistent - mårhunden lærer at vende tilbage til pålidelige fødekilder.
Overvåg med vildtkamera - før du bruger tid i skydetårnet, så sørg for at mårhund faktisk besøger pladsen. Vildtkameraet viser også besøgstidspunkter.
Vælg en sikker skudposition - både haglvåben og riflet våben kan anvendes, når våben-, ammunitions- og sikkerhedskravene er opfyldt.

Tilladt udstyr

Skydetårne og skydestiger - lovligt at jage/regulere fra disse på egen jord
Permanent monteret lys ved foderpladsen er tilladt
Riffelmonteret lampe til mårhund-regulering er tilladt
Kunstigt skjul (afdækningsskærme, jagtskjul) er tilladt

Bemærk: Du må ikke regulere mårhund fra motordrevet køretøj uden særskilt tilladelse fra Naturstyrelsen. Ser du en mårhund med halsbånd eller sender, bør du undlade skud og kontakte Naturstyrelsen, fordi den kan indgå i myndighedernes overvågning.

Metode 3: Natregulering med lovligt optisk udstyr

Mårhunden er primært natlevende - den højeste aktivitet er fra solnedgang til midnat og igen tidligt om morgenen. Det er her termisk og nat-udstyr gør en stor forskel.

Termisk kikkert

Tilladt UDEN forhåndsdispensation til regulering af mårhund og vaskebjørn. Bruges til lokalisering - du scanner terrænet og finder mårhundens varmesignatur.

Termisk kikkert MÅ IKKE anvendes som sigtemiddel på rifler. Du må kun bruge den til at se hvor dyret er, derefter skydes med almindelig sigte (evt. med rifle-monteret lampe).

Natsigte (lysforstærkende sigtemiddel)

Vildtskadebekendtgørelsen tillader elektronisk lysforstærkende sigtemidler på riflet våben ved regulering af mårhund og vaskebjørn på anlagte foderpladser. Termiske sigtemidler er udtrykkeligt forbudt efter denne bestemmelse. Regler om erhvervelse og besiddelse af selve udstyret skal desuden være opfyldt.

Regelændring 2023

Skeln mellem en håndholdt kikkert til lokalisering og et sigtemiddel monteret på våbnet. §8 tillader håndholdt termisk og lysforstærket kikkert til lokalisering, men kun lysforstærkende sigtemidler på riflet våben ved anlagte foderpladser. Termiske sigtemidler er ikke tilladt efter særreglen.

Indberetning af vildtudbytte

Alle nedlagte mårhunde - både fanget i fælde og skudt - skal indberettes til vildtudbytte-registret. Det gælder også ungdyr.

Indberet via den officielle portal Mit Jagttegn. Du kan føre jagtjournal løbende, men den årlige vildtudbytteindberetning skal være afsluttet senest 31. marts, hvis du er omfattet af kravet.

Registrering på arter.dk eller i Facebook-grupper er IKKE en officiel indberetning og tæller ikke som vildtudbytte.

Praktiske tips fra felten

Vær tålmodig: En ny foderplads kan tage 2-6 uger at etablere før mårhunden begynder at besøge fast.
Vildtkamera er din ven: Investér i 1-2 vildtkameraer ved hver foderplads. Du sparer mange spildte timer i skydetårnet hvis du ved at mårhunden faktisk er der.
Skyd ikke om dagen unødigt: Mårhunde der færdes om dagen er ofte uforsigtige dyr. De fleste reguleringsskud falder ved skumring eller i den tidlige nataktivitet.
Lyt efter andre dyr: Mårhund kommer ofte sammen med ræv eller grævling til foderpladser. Hav en strategi for hvad du gør hvis ræven kommer først, eller gem din position til mårhunden.
Samarbejd med naboer: Mårhundens revir er typisk 2-10 km². Hvis du og dine naboer alle har foderpladser, øger I sandsynligheden for at fange den territoriale mårhund.
Indberet hurtigt: Indberetning samme dag som nedlæggelse er bedste praksis. Det er nemt at glemme - lav det til en vane.

Tilskudsmuligheder

Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund har historisk haft tilskudspuljer til mårhund-bekæmpelse - typisk dækkende fælder eller agn-omkostninger. Puljen har dog været opbrugt i flere år. Tjek aktuel status på Naturstyrelsens hjemmeside og hos din lokale jagtforening.