Råvildt

Råvildtet er det mindste hjortevildt i Danmark og samtidig det mest udbredte og mest jagede. Bestanden er steget markant siden 1950'erne, og råvildtet findes i dag over hele landet på nær enkelte mindre øer. Bukken og råen vejer begge typisk 18-25 kg med en skulderhøjde på op til 75 cm.

Et særligt biologisk træk er den forsinkede fosterudvikling. Befrugtningen sker sidst i juli og først i august, men det befrugtede æg indlejres først i livmoderen i december. Fosterudviklingen starter dermed midt på vinteren og varer omkring 5 måneder. Lam sættes maj-juni efter en samlet drægtighedstid på cirka 10 måneder.

• Skulderhøjde under 75 cm - markant mindre end kronvildt og dåvildt
• Rødbrun sommerpels, gråbrun vinterpels
• Hvidt 'spejl' (bagdel) tydeligt synligt ved flugt
• Hjerteformet spejl hos råen, mere ovalt hos bukken
• Bukken har opsats med op til 6 ender, som fældes hver vinter
• Flygter i høje spring med hurtige retningsskift

En vigtig del af råvildt-jagten er at kunne skelne mellem buk og rå. De har flere markante forskelle, men de er ikke altid lette at se i terrænet - særligt om vinteren hvor bukken har fældet sin opsats.

• Opsats: Kun bukken har opsats. Den vokser frem i marts-april og fældes i november-februar. I perioden hvor bukken er uden opsats, kan kønsforskellen være svær at se på afstand.
• Kropsbygning: Bukken er kraftigere bygget end råen, særligt om halsen. Forskellen er størst i forårsmånederne.
• Spejl: Råens spejl er hjerteformet (vendt på hovedet). Bukkens er ovalt og strækker sig opad.
• 'Skørt' og 'pensel': I vinterpelsen kan en buk uden opsats kendes på en lille hårtot ved kønsåbningen kaldet pensel. Råen har et tilsvarende kendetegn der kaldes skørt.
• Adfærd: Bukken er territorial og ofte alene i forår og sommer, mens råen ses sammen med årets lam fra maj-juni og fremover.

Jagttider for bukken og råen

Råbukken kan jages i to perioder: 16. maj - 15. juli (forår, kun riffel) og 1. oktober - 31. januar (efterår, hagl eller riffel). Råen og dens lam kan kun jages i efterårsperioden 1. oktober - 31. januar.

Råvildtet kan forveksles med andet dansk hjortevildt - særligt med kalvene af kronvildt, dåvildt og sika. Her er de vigtigste kendetegn:

Mod kronkalv

• Størrelse: Råvildt har skulderhøjde under 75 cm. Kronkalven kan virke lille som nyfødt, men vokser hurtigt til 80-100 cm.
• Spejl: Råvildtets hvide spejl er tydeligt og hjerteformet. Kronkalvens spejl er mere ovalt og lyserødt.
• Bygning: Råvildtet er let og smidigt; kronkalven er kraftigere bygget, særligt over skuldrene.

Mod dåkalv

• Pels: Dåvildt har karakteristiske hvide pletter på rødbrun grund om sommeren - noget råvildtet aldrig har.
• Spejl: Dåvildtets spejl er omgivet af en sort kontur. Råvildtets er rent hvidt.
• Hale: Dåvildtet har en længere sort hale med hvid underside. Råvildtet har en meget kort hale, ofte næsten ikke synlig.

Mod sika-kalv

• Pels: Sika-kalve har hvide pletter (som dåvildt), men ofte mindre tydelige.
• Område: Sika findes primært i midt- og østjyske skove samt på det sydvestlige Sjælland. Råvildt findes overalt.

I usikre tilfælde - særligt i tæt vegetation eller i dårligt lys - er det altid bedre at lade dyret passere end at risikere en fejlskydning.

Råvildtet trives i et bredt udvalg af habitater: løvskove, nåleskove, agerland med læhegn, moser og hede. Det er den mest tilpasningsdygtige af de danske hjortevildtarter. I åbnere landskaber slår det sig ned i mindre familiegrupper, mens det i tæt skov lever mere alene. Et revir for råvildt er typisk 25-50 hektar.

Råvildtets år følger en fast rytme der direkte påvirker jagten:

• November-februar: Bukken fælder opsats. Råen er drægtig efter befrugtning i juli/august året før.
• Marts-april: Ny opsats vokser frem i bast. Råen forbereder lemning.
• April-maj: Bukken fejer opsatsen ren.
• Maj-juni: Lam sættes. Råen passer og dier lammene.
• Juli-august: Brunst. Bukken er territorial og forsvarer reviret.
• September-oktober: Sommerpels skifter til vinterpels.
• November-januar: Råer og lam samles ofte i mindre flokke.

Råvildtets udbredelse i Danmark er historien om en succesfuld genindvandring. I løbet af 1800-tallet blev råvildt-bestanden stærkt trængt tilbage i det meste af landet på grund af intensiv jagt og rydning af skov til landbrug. Kun mindre lokale bestande overlevede blandt andet i Sønderjylland, hvor terrænet var mere skovrigt.

Fra slutningen af 1800-tallet begyndte råvildtet gradvist at brede sig nordpå fra de sønderjyske kerneområder. Større skovareal og indførelsen af strengere jagtregler i slutningen af 1800-tallet skabte forhold hvor bestanden kunne vokse igen.

Gennem 1900-tallet voksede den danske råvildtbestand markant. Perioden efter 1950'erne bragte særligt kraftig vækst: agerlandskabet med læhegn, fredede områder og en mere konservativ jagtkultur har gjort råvildtet til Danmarks mest udbredte hjorteart.

De senere år har bestanden dog været under pres flere steder. Lokale tilbagegange, sygdomspres og trafikulykker har givet anledning til debat om forvaltningen, og enkelte regioner overvejer at justere jagttiderne for at sikre bestanden fremover.