Brunst og parringstider hos dansk hjortevildt
Hvornår er brunsten for rådyr, kronvildt, dåvildt og sika? Adfærd, lyde og hvad det betyder for din jagt.
Brunsten er hjortevildtets parringssæson og en af de mest fascinerende perioder i den danske natur. For jægeren er kendskab til brunsttiderne afgørende - både for at forstå dyrenes adfærd og for at udnytte den særlige sårbarhed der opstår når hjortene har fokus på andet end fare.
Hvad er brunst?
Brunst er den årlige periode hvor hjortevildtets hanner og hunner er klar til parring. Den drives af hormoner og dagslysrytmer, og er tidsmæssigt placeret så afkommet fødes ved den optimale fødetilgængelighed - typisk i maj/juni det følgende år.
Brunsten varer typisk 3-6 uger per art, med en kortere kerneperiode hvor mest aktivitet finder sted.
Brunsttider - hurtig oversigt
| Art | Brunstperiode | Kerneperiode | Karakteristisk lyd |
|---|---|---|---|
| Rådyr | Slut juli - start august | 1.-15. august | Hyl (kan imiteres med blæser) |
| Kronvildt | Slut aug - midt okt | 15. sep - 5. okt | Dybt brøl (km-rækkevidde) |
| Sika | Hele oktober | Midt oktober | Højt, skarpt pibe-kald |
| Dåvildt | Midt okt - slut nov | Slut okt - først nov | Kort, kraftigt grynt |
Bemærk: Intensiteten varierer fra år til år afhængigt af vejr og fødetilgang. Bestand-tæthed påvirker også synligheden af brunsten - jo flere hjorte per område, desto mere intens er konkurrencen og dermed adfærden.
Råvildtets brunst (juli-august)
Råvildtet er først ude. Brunsten falder i slutningen af juli og første halvdel af august, med kerneperiode omkring den 1.-15. august. Læs mere om råbukken og rå og lam på deres detaljesider.
Råbukken bliver i denne periode meget aktiv og territorial. Han forsvarer sit revir mod andre bukke og opsøger rå'er der er i brunst.
Adfærd: Bukken jagter rå'en i lange forløb, ofte i cirkler. Hvis du ser en buk pile gennem skoven uden særligt hensyn til omgivelser, er han sandsynligvis efter en rå. Han kan også vinde i barken på unge træer for at markere sit territorium.
Rådyret er den eneste danske art med en særlig reproduktionsbiologi: befrugtningen finder sted i august, men indlejringen af det befrugtede æg er forsinket til december. Det betyder kalvene først fødes i maj/juni - 10 måneder senere.
Kronvildtets brunst (september-oktober)
Kronvildtets brunst er den mest dramatiske og hørbare. Den løber fra slutningen af august til midten af oktober, med kerneperiode omkring den 15. september - 5. oktober.
Kronhjorten samler en harem af 15-20 hinder som han forsvarer mod rivaliserende hanner. Brølet er karakteristisk - et dybt, gennemtrængende råb der kan høres flere kilometer væk i stille vejr. Det fungerer både som territoriemarkering og som afskrækkelse af rivaler.
Adfærd: Hjorten bliver dramatisk mere synlig i denne periode. Han æder mindre, taber meget i vægt, og bliver mindre forsigtig. Mange hjorte nedlægges netop fordi de er fokuserede på brunsten frem for forsigtighed. Hans territorium markeres typisk med 'suhler' (mudderpøle hvor hjorten ælter sig) og skrab i jorden.
For jægeren betyder det øgede chancer for at se store hjorte i åbent terræn ved morgen og aften - men også risiko for at forveksle hjort med spidshjort eller forveksle sig med en anden hjorts territorium og blive overrasket. Se de fire kronvildt-arter: kronhjort, spidshjort, hind og kalv.
Dåvildtets brunst (oktober-november)
Dåvildtets brunst falder typisk fra midten af oktober til slutningen af november, med kerneperiode i sidste halvdel af oktober og første uger af november. Se dåhjorten og då med kalv på deres detaljesider.
Dåhjorten har en anden brunst-strategi: hvor kronhjorten samler og forsvarer en flok hinder, etablerer dåhjorten i stedet en fast brunstplads - et åbent område hvor han skaber territorium og kalder hinderne til sig. Han skraber jorden, vinder med geviret og afgiver et karakteristisk grynt - mere en grov gøen end et brøl.
Lyden er meget anderledes end kronhjortens: en kort, kraftig grynten der gentages i serier. Hyppigt forveksles med en fjern hund eller en traktor af uerfarne lyttere.
Adfærd: Dåhjorten taber typisk 25-30% af sin vægt under brunst og bliver mere territorial og uforsigtig. Mange dåhjorte nedlægges på vej til eller fra brunstpladser.
Sikahjortens brunst (oktober)
Sikahjorten har en brunst der ligger lige imellem kronvildt og dåvildt - typisk i oktober. Sika er en invasiv art i Danmark og lever primært i isolerede bestande i Jylland. Se også sikahind og kalv.
Sikahjorten har et meget karakteristisk brunstkald - en serie af høje, skarpe pibe-lignende lyde der adskiller sig fra både kron- og dåvildt. Lyden kan minde om en hest der vrinsker, men højere og mere skarp.
Adfærd og lyde - hvad du skal lægge mærke til
Tegn på brunst i terrænet:
- Skrab på jorden - cirkulære markeringer hvor hannen har skrabet med forhove
- Vundne træer - bark afrevet i ca. 0,5-1,5 m højde hvor geviret er trukket op og ned
- Suhler - mudderpøle med tydelige spor af hjorten har rullet sig (særligt kronvildt)
- Hyppige hjortespor i åbent terræn ved morgen og aften
- Lyde - brøl (kronvildt), grynt (dåvildt), pibe (sika), hyl (rådyr)
Betyder brunsten noget for jagten?
Ja - meget. Brunsten skaber unikke muligheder og udfordringer for jægeren:
- Større synlighed: Hjortene færdes mere åbent og om dagen end normalt
- Mindre forsigtighed: Dyrene er fokuserede på parring og rivaler frem for fare
- Forudsigelige bevægelser: Brunstpladser, suhler og passager kan kortlægges
- Kald-jagt: Hjortene kan i nogle tilfælde lokkes ved at imitere rivaler eller bunden
- Etisk ansvar: Husk at en hjort under brunst kan være udmattet og udmagret - vurdér om dyret er i god nok stand til at blive nedlagt
Brunstrejse - en tradition
Mange jægere tager årligt på 'brunstrejse' til store kron-bestande i Mecklenburg-Vorpommern (Tyskland), Polen, eller den danske Halsskov-Sjælland-bestand. Selve oplevelsen af at høre kronhjorte brøle i ren morgenstilhed er for mange en livslang erindring - uanset om man nedlægger noget eller ej.