Andejagt

Ænderne opdeles i to grupper med stor praktisk betydning: svømmeænder og dykænder. Opdelingen handler både om biologi og om jagttid.

Svømmeænder lever af planter, frø og smådyr som de henter i overfladen eller ved at "vippe" sig på lavt vand. Hertil regnes gråand, atlingand, krikand, spidsand, pibeand, skeand og knarand. De har jagttid fra 1. september til 31. december.

Dykænder fouragerer ved at dykke ned efter føde i dybere vand. Hertil regnes troldand, bjergand og hvinand, og i jagtsammenhæng også de to havænder edderfugl og sortand. De har jagttid fra 1. oktober til 31. januar. Sæsonen er forskudt i forhold til svømmeænderne, hvilket afspejler arternes forskellige trækmønstre: mange dykænder yngler i Skandinavien og Rusland og ankommer først til danske farvande i oktober-november, mens svømmeænder som gråanden er delvist standfugle og findes i landet hele året.

Hvis du tvivler om en and er svømme- eller dykand, så se på den når den letter: svømmeænder springer næsten lodret op fra vandet, mens dykænder må løbe et stykke på vandoverfladen for at få fart nok. Begge grupper letter altid op imod vinden for at få maksimal lift, og lander også ind mod vinden. Det er en del af grunden til at jægeren typisk placerer sig med vinden i ansigtet.

• Vingespejl: Vingespejlet er et af de mest pålidelige kendetegn på lang afstand. Krikand har for eksempel et tydeligt grønt vingespejl, og gråand et blåviolet.
• Benenes placering: Svømmeænder har benene midt på kroppen og går nogenlunde på land. Dykænder har benene langt mod halen og virker klodsede på land.
• Halens form: Spidsand-hannen har en markant lang spids hale, mens gråand og krikand har korte, afrundede haler.
• Han og hun: Hannerne har farverig fjerdragt fra oktober til maj. Hunnerne er overvejende brune og brogede - hannernes parringsdragt er en hjælp ved artsbestemmelse om vinteren.
• Størrelse: Gråand er den største svømmeand (0,9-1,3 kg) og krikand den mindste (200-400 g). Blandt dykænderne er edderfuglen klart størst med 1,5-3 kg.

Andejagt foregår udelukkende med haglgevær. Hverken centertænd-riffel eller salonriffel må anvendes på ænder. Haglladningens spredning passer til andejagtens normale skudafstande (typisk 15-35 m).

Bly er forbudt i hagl i Danmark siden 1996. Kun blyfri haglmaterialer må bruges: stål, vismut, wolfram-baserede materialer og andre godkendte alternativer. Forbuddet gælder al andejagt, både på vådområder og på land.

Skydetiden er 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Det er en udvidelse i forhold til "sol op - sol ned"-skydetiden der gælder de fleste andre vildtarter, og afspejler at andetrækket netop foregår i tusmørket morgen og aften.

Jagttid per gruppe

• Svømmeænder (gråand, atlingand, krikand, spidsand, pibeand, skeand, knarand): 1. september - 31. december.
• Dykænder (troldand, bjergand, hvinand, edderfugl, sortand): 1. oktober - 31. januar.
• Edderfugl: 1. oktober - 31. januar, men kun hannen må jages. Hun-edderfuglen er fredet.

Andejagten dyrkes på flere måder, der hver har sin egen rytme og udfordring:

• Morgentræk: Den klassiske form. Jægeren tager opstilling ved en sø, fjord, mose eller et dyndhul før solopgang og afventer ænderne der trækker fra rastepladserne ud til fourageringsområder. Vinden ind i ansigtet er en fordel.
• Aftentræk: Den modsatte rytme: ænderne trækker tilbage til søvnpladsen ved solnedgang. Begge træk-former udnytter de udvidede skydetider omkring solopgang og solnedgang.
• Anstandsjagt på dyndhul: Et dyndhul er en lille sø eller et vandhul hvor ænderne regelmæssigt holder til. Jægeren sætter sig skjult i siv eller en hytte og afventer flokke der lander.
• Bådjagt: Klassisk havjagt på edderfugl og sortand i kystnære områder. Foregår både fra ankret, drivende båd og fra motorbåd. Motorbådsjagt er tilladt på saltvand under særlige regler: båden må højst sejle 5 km/t under jagten, og motorbådsjagt er forbudt i september og på ferske vande.
• Lokkeand: Attrapper i plast, skum eller træ placeres i vandet for at lokke ænderne ned. Kan kombineres med en kvækker - et instrument der efterligner andelyde.

Hannerne har næsten altid mere farverig fjerdragt end hunnerne, særligt i parringsdragten fra oktober til maj. Gråand-hannen kendes på det metallisk grønne hoved. Krikand-hannen har rødbrunt hoved med en grøn stribe. Spidsand-hannen har en markant lang spids hale.

Identifikation er særligt vigtigt ved edderfugljagt fordi kun hannen må skydes. Han-edderfuglen er sort-hvid med karakteristisk grønt nakke-felt, mens hunnen er ensfarvet rødbrun med fin tværstribning. Han-hun-forskellen er let at se på kort afstand i godt lys, men kan være vanskelig på lange skudafstande eller i dårligt vejr. En ordentlig kikkert og tålmodighed er nødvendig.

Den generelle regel er enkel: lad være med at skyde hvis du er i tvivl.

Udover de generelle jagtregler gælder en række særregler ved andejagt:

• Skydetid: 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.
• Blyforbud: Bly i hagl er totalforbudt overalt. Kun blyfri hagl må bruges.
• Bådjagt på saltvand: Tilladt fra ankret, drivende eller motorbåd. Under jagt må motorbåden højst sejle 5 km/t. Motorbådsjagt er forbudt i september og på ferske vande.
• 50-meter-regel: Vær opmærksom på afstand til beboelse, veje og andres jord. Brug et detaljeret kort, hvis du jager nye områder.
• Natura 2000-områder: Edderfugl er fredet i de EF-fuglebeskyttelsesområder hvor arten er på udpegningsgrundlaget. Tjek SGAVMST's officielle kort over fredningsområder før jagt på edderfugl i kystnære områder.
• Vildtindberetning: Alle nedlagte ænder skal indberettes til Mit Jagttegn senest 31. marts efter sæsonens afslutning.

Andejagt er en af Danmarks mest traditionsrige jagtformer og er dybt forankret i dansk jagtkultur. Den klassiske jagt fra fjorde, søer og strandenge under morgentræk har været praktiseret i flere hundrede år. Særligt langs vestkysten og i de østdanske fjorde findes gamle jagthytter og pramme bygget til formålet.

Op gennem 1900-tallet var andejagt en folkesport i langt højere grad end i dag. Det samlede danske vildtudbytte toppede omkring 1969 med næsten 4 millioner dyr om året, og andejagten udgjorde en stor del af det. Det aktuelle udbytte er betydeligt lavere. Tilbagegangen skyldes en kombination af strammere jagtrettigheder på private vande, ændringer i landskab og dræning af vådområder, og en generel nedgang i antallet af aktive jægere på vandfugle.

I dag er andejagt en af de mest tilgængelige jagtformer for nye jægere. Adgangen er forholdsvis let på offentlige strandområder og fjorde, og udstyrskravene er moderate sammenlignet med fx riffeljagt på hjortevildt. Det er fortsat et af de bedste valg som første jagtform for unge jægere og nybegyndere efter jagttegnet.